Blog

Er dit forhold fyldt af drama?

Følelserne kører op og ned, det ene ord tager det andet, og i stedet for at komme tættere på hinanden, bliver afstanden mellem jer større og større. Måske ender skænderiet med, at en af jer går, bryder grædende sammen eller bliver truende vred.  Bagefter er I sikkert begge to både vrede og sårede og føler, at den anden ikke kan forstå noget som helst.

Alle, der har prøvet at være i et forhold, kender til de her situationer i en eller anden grad, og nogle gange skaber dramaerne så stor afstand mellem os, at vi vælger at gå fra hinanden. Men behøver det at ende der eller er der noget, vi kan gøre for ikke at komme så vidt?

Der er godt nyt! Det er aldrig for sent af skabe et kærlighedsforhold hvor man ikke slider sig selv og hinanden op i udmattende dramaer! Der er en vej at gå og ting, der skal læres forfra.

Langt fra alle har haft den nødvendige støtte et barn har brug for at udvikle et godt kendskab til sig selv og et sundt selvværd. Med et godt selvværd kan vi som noget helt naturligt udtrykke os direkte, både når det gælder, hvad vi gerne vil have, ikke vil, har brug for eller udtrykke vores følelser, tanker eller meninger. Rigtig mange af os er vokset op i familier, hvor vi af forskellige grunde har lært at andres behov og følelser var vigtigere end vores. Og måske var der sider og følelser hos os, som vores forældre ikke rigtig kunne rumme eller som var besværlige, og som vi lærte at undertrykke, for at få deres positive opmærksomhed.

Som børn er vi afhængige af at få opfyldt helt basale behov, som at blive set, føle sig anerkendt og værdsat og elsket. Hvis far og mor ikke er i stand til at møde os og anerkender os, og fx ikke kan rumme os, når vi kede af det eller vrede, så må barnet opfinde strategier og måder, hvor det kan få sine behov for anerkendelse opfyldt og lære at undertrykke de behov og følelser, som ikke er velset af forældrene.

Heldigvis er børn utrolig kreative. Måske blev vi mors lille hjælper, – vi tilsidesatte os selv og gjorde alt for mor, for til gengæld at få hendes opmærksomhed og anerkendelse. Eller måske blev vi den dygtige datter, den umulige søn for at få opmærksomhed eller det helt usynlige barn, som gjorde alt for ikke at være til besvær. Men strategierne i barndommen har en pris på sigt. Prisen er, at de sider og følelser, som vi måtte undertrykke som børn, er vi som voksne ikke i kontakt med. Desuden virker strategierne ikke længere for os. Tværtimod efterlader de os oftere med følelsen af magtesløshed, hjælpeløshed eller desperation og uden at vi får det vi har brug for.

Vi sidder fast i gamle mønstre, og uden at være bevidste om det, agerer vi som voksne ofte ud fra barnets angst for at blive afvist eller udskældt af vores forældre. Vi undgår derfor ofte at udtrykke os klart og tydeligt omkring os selv. Vi reagere ofte med voldsomme følelser, når vi føler os afviste eller misforstået, følelser, som vi ikke altid selv helt forstår og som vores ægtefælle forstår endnu mindre af.

Vejen væk fra dramaerne og  hen imod en mere respekt- og kærlighedsfuld kommunikation kræver, at vi opgiver de gamle strategier og lærer os selv at kende på godt og ondt med alt hvad vi indeholder. Vi må lære at påtage os ansvaret for vores egne behov, følelser, tanker, drømme, meninger og oplevelser. At turde udtrykke os og stå ved os selv. På den måde bliver vi i stand til at kommunikere direkte fra et ansvarligt voksent sted med vores ægtefælle og komme væk fra dramaerne i vores liv.

Del denne artikel